Jobmulighed: Studenterprogrammør

Morch Solutions leder måske lige præcis efter dig som studenterprogrammør! Som et ungt og nystartet softwarehus vil du få skærpet dine kompetencer på tværs af en bred vifte af opgaver og brancher - heriblandt med fokus på esport.

Macbook with code

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, selvkørende og villig til at lære.

Men det kan være en fordel hvis du:

  • Interesserer dig for esport
  • Trives med arbejde både selvstændigt og i teams
  • Kan lide en kort vej fra tanke til handling
  • Vil arbejde med hele stacken - fra backend og infrastruktur til frontend og design
  • Kan formidle software til slutbrugere og sætter pris på tæt samarbejde med vores kunder

Hvem er vi?

Morch Solutions blev startet i august 2023 af Andreas Martin Mørch. Jeg er uddannet datalog og udvikler software til effektivisering af virksomheders drift - i de senere år inden for esport og Counter-Strike.

Jeg leder nu efter flere hænder til softwareudvikling, og glæder mig til at få dig med om bord.

Virksomheden arbejder med:

  • Webbaseret software til internt brug i vækstvirksomheder.
  • Konsulentydelser hos IT-virksomheder, som har brug for ekstra ressourcer.

Og den større vision for Morch Solutions er:

  • At øge fokus på esport
  • At udvikle in-house SaaS-løsninger
  • At skabe en arbejdsplads med både stort ansvar og fleksibilitet

Som studenterprogrammør vil du komme til at arbejde end-to-end på tværs af projekter - og som en lille virksomhed vil dine bidrag og idéer have stor indflydelse!

Hvad tilbyder vi?

  • Arbejdstid: 8 timer ugentligt, med mulighed for flere timer efterhånden.
  • Arbejdssted: Fast kontorplads i hjertet af IT-byen på Åbogade 36 med mulighed for hjemmearbejde.
  • Fordele: Fri kaffe, fyldt køleskab, og lækker plantebaseret frokost.
  • Med gode muligheder for fastansættelse efter endt studie

Som studentermedhjælper får du selvfølgelig også betalt internet, Macbook og løn efter IDAs vejledende satser - opstart er efter aftale.

Office

Teknologier

Det er ikke så vigtigt for os, om du allerede kender de teknologier vi bruger. Og måske bruger vi nogle helt andre i morgen. I øjeblikket bruger vi blandt andet:

Kotlin
Java
Typescript
React
SvelteKit
PHP
Tailwind
Gradle
Gitlab

Lyder det interessant?

Så send os en ansøgning på LinkedIn eller en mail med et par ord om dig selv. Resten kan vi snakke om. Vi glæder os til at høre fra dig!